Fælles analyse af prostitution i Peder Madsens Gang

I den snævre gade lå flere bordeller og de prostituerede levede her side om side med gadens beboere. Denne prostitution var først accepteret af politiet, så længe kvinderne havde ladet sig registrere og var villige til at blive undersøg for kønssygdomme ofte. Samværet mellem de prostituerede og familierne ses ud fra kilde 10, som er en fortegnelse over beboerne i Peder Madsens Gang. Børnefamilierne og de prostituerede boede meget tæt, og at børnene derfor ikke kunne undgå at møde og komme i kontakt med de prostituerede. Et eksempel på denne tætte omgang med prostituerede kan ses ved hus nr. 18. I forhuset og på 1. sal bor og arbejder offentlige fruentimmere, mens der på 2. sal bor en familie med 2 små børn. Kilden er udarbejdet af politiet, formodentlig på baggrund af de oplysninger, som fremkom i forbindelse med politiets halvårlige registrering af byens borgere.
Det var samværet mellem de prostituerede og børn og unge, som var et problem og det vakte bekymring hos myndighederne. Dette beskrives i en politirapport fra 14. november 1868 (kilde 27): ”de væsentligste Ulemper ved Prostitutionsvæsenet heri Staden den, at de offenlige Fruentimmere paa enkelte Undtagelser nær ere tilhuse i saadanne Eiendomme, hvor der boer andre Familier og navnlig de opvoxende Børn”. De mente, at selvom det ikke var bevist og heller ikke kunne bevises, at det var skadeligt for børnene, måtte det have en indflydelse på dem, når de så kvinder således. ”Omendskjøndt det vel nu ikke kan paavises, at disse Fruentimmere have indladt sig i videre Forbindelse med de ikke prostituerede quindelige Individer i Gaden eller lagt an paa Forførelse, saa maa det dog erkjendes, at det slette Ex. som de opvoxende Børn have af daglig at see paa disse faldne Qvinder, maa udøve en skadelig Indflydelse”. Det var altså politiets vurdering, at de prostituerede kvinder var dårlig indflydelse på børnene.
På grund af deres mistanke om dårlig indflydelse kom de med et forslag til at stoppe prostitutionen i Peter Madsens Gang: ”(…) Der vil imidlertid være for stor Betænkelighed ved paa engang at gjøre en Ende paa dette Uvæsen, og kun tillade Prostitution i de faae Eiendomme, der alene kunnet optages dera), og jeg skal derfor fortiden ikke fremkomme med noget Forslag i saa henseende; men kun foreslaae en Forandring for Pedermadsensgangs Vedkommende.”. Han viser her et initiativ til at stoppe prostitution men anerkender samtidig, at de ikke kan nedlægge alt på en gang og må starte, hvor det er værst. Det giver noget af et indtryk af, hvor slemt det stod til i Peder Madsens Gang.
Loven indebar, at prostituerede ikke længere måtte bo i denne gade og at beboere, som lod dem bo i deres hus, ville blive straffet: ”Det forbydes de paa forelagte Fortegnelse opførte i Pedermadsensgang boende Personer at have Fruentimmere til Huse, der ernære sig ved Løsagtighed, efter April Flyttedag 1869 under Straf efter Straffelovens §182. Der maa herefter ingen offentlige Huse eller Bopæl for offentlige Fruentimmere tillades i bemeldte Gade.”
Dette satte en stopper for prostitution i Peter Madsens Gang.