Samlet beskrivelse af Peder Madsens Gang

Peder Madsens Gang var en gade med meget sygdom, fattigdom og prostitution.
Peder Madsens gang var en 120 m lang og 3-4 m bred gade. I gaden var der 17 huse, mens der boede hele 700 mennesker. Husene i gaden var derfor meget tæt beboede. Hver indbygger havde omkring to kvadratmeter at leve på. I bygningernes forhuse levede de rige indbyggere. Dette vil sige, at der i forhusene boede arbejdsmænd, barbere eller bordelejere. I baghusene boede de fattige mennesker, som alle hørte til i de lave sociale klasser.
I gaden var der ingen kloakker, hvilket førte til utrolig dårlig hygiejne. Samtidig var der ingen luftcirkulation, hvilket medvirkede til at forværre de dårlige hygiejneforhold. På grund af den dårlige hygiejne blev folk i gaden ofte meget syge, og omkring 80 % af gadens beboere blev konstateret syge hvert år. På grund af sygdom døde mange af gadens beboere, og der var derfor en stor udskiftning af beboere.
Der foregik meget prostitution i gaden. De prostituerede levede side om side med børnefamilierne, og dette vakte bekymring hos myndighederne. Myndighederne var særligt bekymrede for de prostitueredes indflydelse på især de unge piger. Man lavede derfor en lov om at afskaffe prostitution i Peder Madsens Gang. Dette betød, at de prostituerede ville blive straffet for at opholde sig i gaden, og de beboere, som lod de prostituerede bo i deres hus, ville også blive straffet.
I midten af 1870’erne forsvandt Peder Madsens Gang. Dette skyldes, at man op imod 70’erne anså gaden som et brændpunkt for smitstof, fattigdom og elendighed. Idet gaden lå midt i København havde den en dårlig geografisk beliggenhed. Den passede ikke ind i billedet af den moderne storby, som København på dette tidspunkt ønskede. Man valgte derfor at opkøbe boligerne i gaden. Beboerne blev tvunget til at sælge, og herefter blev bygningerne revet ned.