mandag den 22. marts 2010

Synopsis for Carlsbergs oprettelse

Problemformulering:
"Hvorfor revolutionerede Carlsberg ølbrygningen?"
1) Hvilken betydning havde den industrielle revolution for Carlsbergs udvikling?
Den industrielle udvikling havde en stor betydning for Carlsbergs udvikling. Da dampmaskinen blev opfundet, udnyttede Carlsberg de muligheder, der fulgte med den. Dampmaskinerne havde flere forskellige funktioner på Carlsberg, og de blev bl.a. brugt til at drive en ventilator, der sørgede for luftstrømmen i malteriet. De blev også brugt som energikilde for malteriets vandpumper, og de drev kornmagasinets transport af byg fra etage til etage. Hermed kunne fremstillingen af øl gå hurtigere. Samtidig blev den traditionelle blanding af malt og vand afløst af en mekanisk mæskemaskine. Denne maskine startede skifteholdsdriften på Carlsberg, og derved kunne der brygges dobbelt så meget øl. På grund af de nye muligheder for at brygge øl i større mængder, havde Carlsberg en kraftig vækst i årene 1847-1897. Den industrielle udvikling har derfor haft en stor betydning for Carlsberg, da den industrielle udvikling var skyld i den bedre og hurtigere ølproduktion.

2) Hvordan fik J.C. Jacobsen ændret ølproduktionen, så man ikke længere producerede husholdningsøl?
J. C. Jacobsen smagte i 1835 en tysk øl. Den tyske øl var i modsætning til den danske husholdningsøl undergæret og havde derfor en helt anden smag. J.C. Jacobsen rejste derfor til Tyskland for at lære sig produktionsmetoden. Han hentede en særlig slags gær i Tyskland, så det var muligt for ham at fremstille den undergærede øl.

Analyse af hvad beskrivelsen af Carlsbergs oprettelse og etablering fortæller om perioden - industrielt, videnskabeligt og socialt

På det industrielle plan erhvervede Carlsberg sig dampmaskinen, som senere hen er blevet et symbol for den industrielle revolution. Indførelsen af denne dampmaskine fik betydning for industriprodukternes pris, ensartethed og industriarbejdernes arbejdsvilkår. På Carlsberg havde dampmaskinen flere funktioner. De blev brugt som ventilatorer, der sørgede for luftgennemstrømningen på malteriet, de var en energikilde for malteriets vandpumper, og de drev kornmagasinets transport af byg fra etage til etage. Der blev også indført en mæskemaskine, som overtog 4 mands arbejde med blanding af malt og vand. Herved startede skifteholdsdriften, og det var nu muligt at brygge to gange i døgnet i stedet for kun en. På grund af disse teknologiske fremskridt, voksede Carlsberg kraftigt fra 1847 til 1897.
Alt dette fortæller, at Danmark på dette tidspunkt er på vej ind i den industrielle revolution.

På det videnskabelige plan skete der også en udvikling. Øllet for den tid var tyndt og blev kaldt for husholdningsøl. Christen Jacobsen tog sin søn med til naturvidenskabelige forelæsninger, så han kunne lære noget om det kemiske og biologiske grundlag for ølfremstilling. J.C. Jacobsen rejste senere rundt i Tyskland for at lære noget om deres brygmetoder, og her lærte han noget om det bayerske undergærede øl, som adskilte sig meget fra det danske overgærede husholdningsøl. Herved lærte J.C. Jacobsen mere om det videnskabelige i at fremstille øl, idet han lærte en ny form for ølfremstilling med en anden slags gær. Da J.C. Jacobsen blev ældre, oprettede han i 1871 et forskningslaboratorium, der skulle arbejde med det fysiologiske og kemiske grundlag for ølfremstilling.
Alt dette fortæller, at man i Danmark på dette tidspunkt begyndte at interessere sig for den videnskabelige baggrund for de processer, som man allerede kendte til.

På det sociale plan havde arbejderne på Carlsberg ikke særlig gode arbejdsvilkår. Arbejderne boede på bryggeriet, og der var mange restriktioner. Carlsberg bestemte bl.a. hvornår arbejderne måtte gifte sig, og hvornår man skulle være hjemme på bryggeriet om aftenen. Andreas Olsen som blev ansat på bryggeriet i 1897 fortæller, hvad han ved ansættelsen fik at vide:
"Men De må ikke komme for sent hjem. De skal være i seng kl. 10, hvis De ikke får speciel tilladelse til at komme hjem kl. 12. Hvis De kommer hjem efter den befalede tid, skal De henvende dem til natassistenten, og så er der en bøde på 2 eller 5 kr. til Valby Asyl."
Herudover vil jeg henvise til "Reglementet" s. 9 i Gamle Carlsberg - et stykke bryggerihistorie.
Dette viser, at arbejdernes forhold ikke var særlig gode, da de på deres arbejdsplads ikke havde nogen særlig mulighed for selv at bestemme over deres liv. Arbejdspladsen blev til deres liv, da de ikke havde mulighed for at foretage sig andet end arbejde.
Disse forhold fandtes dog ikke kun på Carlsberg, men på arbejdspladser over hele Danmark. Konsekvensen af disse arbejdsforhold var demonstrationer, hvor arbejderne krævede 8 timers arbejde, 8 timers fritid og 8 timers søvn. Denne dag kaldes i dag for arbejdernes internationale kampdag og afholdes d. 1. maj.

Centrale aspekter i Carlsbergs oprettelse

Christen Jacobsen blev født i 1773. Han ønskede at blive brygger, men på grund af stavnsbåndet, som bandt ham til en gård i Jylland, kunne han ikke flytte til København før 1. januar 1800. Stavnsbåndet blev egentlig ophævet allerede i 1788, men det ophævedes kun for børn under 14 og voksne over 36. For alle andre blev stavnsbåndet forlænget til d. 1. januar 1800. I 1788 var Christen Jacobsen 15 år, og han måtte derfor vente med at flytte til d. 1. januar 1800.
I 1800 flyttede Christen Jacobsen til København, og allerede i 1801 blev han bryggerknægt på Kongens Bryghus ved Københavns havn. I 1810 blev han gift, og på dette tidspunkt var han blevet bryggersvend. I 1811 får parret sønnen Jacob Christian Jacobsen. På dette tidspunkt driver Christen Jacobsen et lejet bryggeri og kalder sig derfor nu for lejebrygger.
I 1826 kommer bryggergården i Brolæggerstræde på auktion, og Christen Jacobsen køber den. Samme år bliver han valgt som en af tre direktører for Kongens Bryghus.
I 1835 dør Christen Jacobsen, og hans søn overtager driften af Bryggergården. I 1835 smager Jacob Christian Jacobsen en tysk øl, og herefter begynder han at rejse rundt i Tyskland for at lære om deres brygmetoder.
I 1846 ansøger J.C. Jacobsen om tilladelse til at opføre et nyt bryggeri i Valby. Han får tilladelse, og han navngiver det nye bryggeri Carlsberg. Den 10. november 1847 blev der for første gang brygget på Carlsberg, og denne dato betegnes derfor som Carlsbergs fødselsdag.