Analyse af hvad beskrivelsen af Carlsbergs oprettelse og etablering fortæller om perioden - industrielt, videnskabeligt og socialt

På det industrielle plan erhvervede Carlsberg sig dampmaskinen, som senere hen er blevet et symbol for den industrielle revolution. Indførelsen af denne dampmaskine fik betydning for industriprodukternes pris, ensartethed og industriarbejdernes arbejdsvilkår. På Carlsberg havde dampmaskinen flere funktioner. De blev brugt som ventilatorer, der sørgede for luftgennemstrømningen på malteriet, de var en energikilde for malteriets vandpumper, og de drev kornmagasinets transport af byg fra etage til etage. Der blev også indført en mæskemaskine, som overtog 4 mands arbejde med blanding af malt og vand. Herved startede skifteholdsdriften, og det var nu muligt at brygge to gange i døgnet i stedet for kun en. På grund af disse teknologiske fremskridt, voksede Carlsberg kraftigt fra 1847 til 1897.
Alt dette fortæller, at Danmark på dette tidspunkt er på vej ind i den industrielle revolution.

På det videnskabelige plan skete der også en udvikling. Øllet for den tid var tyndt og blev kaldt for husholdningsøl. Christen Jacobsen tog sin søn med til naturvidenskabelige forelæsninger, så han kunne lære noget om det kemiske og biologiske grundlag for ølfremstilling. J.C. Jacobsen rejste senere rundt i Tyskland for at lære noget om deres brygmetoder, og her lærte han noget om det bayerske undergærede øl, som adskilte sig meget fra det danske overgærede husholdningsøl. Herved lærte J.C. Jacobsen mere om det videnskabelige i at fremstille øl, idet han lærte en ny form for ølfremstilling med en anden slags gær. Da J.C. Jacobsen blev ældre, oprettede han i 1871 et forskningslaboratorium, der skulle arbejde med det fysiologiske og kemiske grundlag for ølfremstilling.
Alt dette fortæller, at man i Danmark på dette tidspunkt begyndte at interessere sig for den videnskabelige baggrund for de processer, som man allerede kendte til.

På det sociale plan havde arbejderne på Carlsberg ikke særlig gode arbejdsvilkår. Arbejderne boede på bryggeriet, og der var mange restriktioner. Carlsberg bestemte bl.a. hvornår arbejderne måtte gifte sig, og hvornår man skulle være hjemme på bryggeriet om aftenen. Andreas Olsen som blev ansat på bryggeriet i 1897 fortæller, hvad han ved ansættelsen fik at vide:
"Men De må ikke komme for sent hjem. De skal være i seng kl. 10, hvis De ikke får speciel tilladelse til at komme hjem kl. 12. Hvis De kommer hjem efter den befalede tid, skal De henvende dem til natassistenten, og så er der en bøde på 2 eller 5 kr. til Valby Asyl."
Herudover vil jeg henvise til "Reglementet" s. 9 i Gamle Carlsberg - et stykke bryggerihistorie.
Dette viser, at arbejdernes forhold ikke var særlig gode, da de på deres arbejdsplads ikke havde nogen særlig mulighed for selv at bestemme over deres liv. Arbejdspladsen blev til deres liv, da de ikke havde mulighed for at foretage sig andet end arbejde.
Disse forhold fandtes dog ikke kun på Carlsberg, men på arbejdspladser over hele Danmark. Konsekvensen af disse arbejdsforhold var demonstrationer, hvor arbejderne krævede 8 timers arbejde, 8 timers fritid og 8 timers søvn. Denne dag kaldes i dag for arbejdernes internationale kampdag og afholdes d. 1. maj.