søndag den 2. maj 2010

Samlet beskrivelse af Peder Madsens Gang

Peder Madsens Gang var en gade med meget sygdom, fattigdom og prostitution.
Peder Madsens gang var en 120 m lang og 3-4 m bred gade. I gaden var der 17 huse, mens der boede hele 700 mennesker. Husene i gaden var derfor meget tæt beboede. Hver indbygger havde omkring to kvadratmeter at leve på. I bygningernes forhuse levede de rige indbyggere. Dette vil sige, at der i forhusene boede arbejdsmænd, barbere eller bordelejere. I baghusene boede de fattige mennesker, som alle hørte til i de lave sociale klasser.
I gaden var der ingen kloakker, hvilket førte til utrolig dårlig hygiejne. Samtidig var der ingen luftcirkulation, hvilket medvirkede til at forværre de dårlige hygiejneforhold. På grund af den dårlige hygiejne blev folk i gaden ofte meget syge, og omkring 80 % af gadens beboere blev konstateret syge hvert år. På grund af sygdom døde mange af gadens beboere, og der var derfor en stor udskiftning af beboere.
Der foregik meget prostitution i gaden. De prostituerede levede side om side med børnefamilierne, og dette vakte bekymring hos myndighederne. Myndighederne var særligt bekymrede for de prostitueredes indflydelse på især de unge piger. Man lavede derfor en lov om at afskaffe prostitution i Peder Madsens Gang. Dette betød, at de prostituerede ville blive straffet for at opholde sig i gaden, og de beboere, som lod de prostituerede bo i deres hus, ville også blive straffet.
I midten af 1870’erne forsvandt Peder Madsens Gang. Dette skyldes, at man op imod 70’erne anså gaden som et brændpunkt for smitstof, fattigdom og elendighed. Idet gaden lå midt i København havde den en dårlig geografisk beliggenhed. Den passede ikke ind i billedet af den moderne storby, som København på dette tidspunkt ønskede. Man valgte derfor at opkøbe boligerne i gaden. Beboerne blev tvunget til at sælge, og herefter blev bygningerne revet ned.

mandag den 26. april 2010

Fælles analyse af prostitution i Peder Madsens Gang

I den snævre gade lå flere bordeller og de prostituerede levede her side om side med gadens beboere. Denne prostitution var først accepteret af politiet, så længe kvinderne havde ladet sig registrere og var villige til at blive undersøg for kønssygdomme ofte. Samværet mellem de prostituerede og familierne ses ud fra kilde 10, som er en fortegnelse over beboerne i Peder Madsens Gang. Børnefamilierne og de prostituerede boede meget tæt, og at børnene derfor ikke kunne undgå at møde og komme i kontakt med de prostituerede. Et eksempel på denne tætte omgang med prostituerede kan ses ved hus nr. 18. I forhuset og på 1. sal bor og arbejder offentlige fruentimmere, mens der på 2. sal bor en familie med 2 små børn. Kilden er udarbejdet af politiet, formodentlig på baggrund af de oplysninger, som fremkom i forbindelse med politiets halvårlige registrering af byens borgere.
Det var samværet mellem de prostituerede og børn og unge, som var et problem og det vakte bekymring hos myndighederne. Dette beskrives i en politirapport fra 14. november 1868 (kilde 27): ”de væsentligste Ulemper ved Prostitutionsvæsenet heri Staden den, at de offenlige Fruentimmere paa enkelte Undtagelser nær ere tilhuse i saadanne Eiendomme, hvor der boer andre Familier og navnlig de opvoxende Børn”. De mente, at selvom det ikke var bevist og heller ikke kunne bevises, at det var skadeligt for børnene, måtte det have en indflydelse på dem, når de så kvinder således. ”Omendskjøndt det vel nu ikke kan paavises, at disse Fruentimmere have indladt sig i videre Forbindelse med de ikke prostituerede quindelige Individer i Gaden eller lagt an paa Forførelse, saa maa det dog erkjendes, at det slette Ex. som de opvoxende Børn have af daglig at see paa disse faldne Qvinder, maa udøve en skadelig Indflydelse”. Det var altså politiets vurdering, at de prostituerede kvinder var dårlig indflydelse på børnene.
På grund af deres mistanke om dårlig indflydelse kom de med et forslag til at stoppe prostitutionen i Peter Madsens Gang: ”(…) Der vil imidlertid være for stor Betænkelighed ved paa engang at gjøre en Ende paa dette Uvæsen, og kun tillade Prostitution i de faae Eiendomme, der alene kunnet optages dera), og jeg skal derfor fortiden ikke fremkomme med noget Forslag i saa henseende; men kun foreslaae en Forandring for Pedermadsensgangs Vedkommende.”. Han viser her et initiativ til at stoppe prostitution men anerkender samtidig, at de ikke kan nedlægge alt på en gang og må starte, hvor det er værst. Det giver noget af et indtryk af, hvor slemt det stod til i Peder Madsens Gang.
Loven indebar, at prostituerede ikke længere måtte bo i denne gade og at beboere, som lod dem bo i deres hus, ville blive straffet: ”Det forbydes de paa forelagte Fortegnelse opførte i Pedermadsensgang boende Personer at have Fruentimmere til Huse, der ernære sig ved Løsagtighed, efter April Flyttedag 1869 under Straf efter Straffelovens §182. Der maa herefter ingen offentlige Huse eller Bopæl for offentlige Fruentimmere tillades i bemeldte Gade.”
Dette satte en stopper for prostitution i Peter Madsens Gang.

søndag den 25. april 2010

Prostitution i Peder Madsens Gang

I Peder Madsens Gang boede en blanding af børnefamilier og prostituerede. Det kan ud fra kilde 10, som er en fortegnelse over beboerne i Peder Madsens Gang, ses, at børnefamilierne og de prostituerede boede meget tæt, og at børnene derfor ikke kunne undgå at møde og komme i kontakt med de prostituerede. Et eksempel på denne tætte omgang med prostituerede kan ses ved hus nr. 18. I forhuset og på 1. sal bor og arbejder offentlige fruentimmere, mens der på 2. sal bor en familie med 2 små børn.

Myndighederne var særligt bekymrede for de børn, der voksede op i tæt omgang med prostituerede. Dette kan ses af kilde 27, som er en politirapport med forslag om nedlæggelse af bordellerne.
"(...) en af de væsentligste Ulemper ved Prostitutionsvæsenet heri Staden den, at de offenlige Fruentimmere paa enkelte Undtagelser nær ere tilhuse i saadanne Eiendomme, hvor der boer andre Familier og navnlig de opvoxende Børn komme i Berøring med de offentlige Fruentimmere."
Det ses tydeligt af citatet, at myndighederne er meget bekymrede for, at børnene i gaden skal komme i kontakt med de prostituerede og herved komme under deres indflydelse.
Det ses også af rapporten, at myndighederne er bekymrede for, hvordan de unge piger i gaden vil opfatte prostitution, og om de vil tage skade af at opleve kvinder, der sælger sig selv.
"Omendskjøndt det vel nu ikke kan paavises, at disse Fruentimmere have indladt sig i videre Forbindelse med de ikke prostituerede quindelige Individer i Gaden eller lagt an paa Forførelse, saa maa det dog erkjendes, at det slette Ex. som de opvoxende Børn have af dagligt at see paa disse Qvinder, maa udøve en skadelig Indflydelse."
Denne bekymring viser sig også i kilde 10. I denne kilde er der flere steder gjort opmærksom på unge piger, der løber rundt i gaden på egen hånd og allerede i en ung alder gør særligt opmærksom på dem selv.

mandag den 22. marts 2010

Synopsis for Carlsbergs oprettelse

Problemformulering:
"Hvorfor revolutionerede Carlsberg ølbrygningen?"
1) Hvilken betydning havde den industrielle revolution for Carlsbergs udvikling?
Den industrielle udvikling havde en stor betydning for Carlsbergs udvikling. Da dampmaskinen blev opfundet, udnyttede Carlsberg de muligheder, der fulgte med den. Dampmaskinerne havde flere forskellige funktioner på Carlsberg, og de blev bl.a. brugt til at drive en ventilator, der sørgede for luftstrømmen i malteriet. De blev også brugt som energikilde for malteriets vandpumper, og de drev kornmagasinets transport af byg fra etage til etage. Hermed kunne fremstillingen af øl gå hurtigere. Samtidig blev den traditionelle blanding af malt og vand afløst af en mekanisk mæskemaskine. Denne maskine startede skifteholdsdriften på Carlsberg, og derved kunne der brygges dobbelt så meget øl. På grund af de nye muligheder for at brygge øl i større mængder, havde Carlsberg en kraftig vækst i årene 1847-1897. Den industrielle udvikling har derfor haft en stor betydning for Carlsberg, da den industrielle udvikling var skyld i den bedre og hurtigere ølproduktion.

2) Hvordan fik J.C. Jacobsen ændret ølproduktionen, så man ikke længere producerede husholdningsøl?
J. C. Jacobsen smagte i 1835 en tysk øl. Den tyske øl var i modsætning til den danske husholdningsøl undergæret og havde derfor en helt anden smag. J.C. Jacobsen rejste derfor til Tyskland for at lære sig produktionsmetoden. Han hentede en særlig slags gær i Tyskland, så det var muligt for ham at fremstille den undergærede øl.

Analyse af hvad beskrivelsen af Carlsbergs oprettelse og etablering fortæller om perioden - industrielt, videnskabeligt og socialt

På det industrielle plan erhvervede Carlsberg sig dampmaskinen, som senere hen er blevet et symbol for den industrielle revolution. Indførelsen af denne dampmaskine fik betydning for industriprodukternes pris, ensartethed og industriarbejdernes arbejdsvilkår. På Carlsberg havde dampmaskinen flere funktioner. De blev brugt som ventilatorer, der sørgede for luftgennemstrømningen på malteriet, de var en energikilde for malteriets vandpumper, og de drev kornmagasinets transport af byg fra etage til etage. Der blev også indført en mæskemaskine, som overtog 4 mands arbejde med blanding af malt og vand. Herved startede skifteholdsdriften, og det var nu muligt at brygge to gange i døgnet i stedet for kun en. På grund af disse teknologiske fremskridt, voksede Carlsberg kraftigt fra 1847 til 1897.
Alt dette fortæller, at Danmark på dette tidspunkt er på vej ind i den industrielle revolution.

På det videnskabelige plan skete der også en udvikling. Øllet for den tid var tyndt og blev kaldt for husholdningsøl. Christen Jacobsen tog sin søn med til naturvidenskabelige forelæsninger, så han kunne lære noget om det kemiske og biologiske grundlag for ølfremstilling. J.C. Jacobsen rejste senere rundt i Tyskland for at lære noget om deres brygmetoder, og her lærte han noget om det bayerske undergærede øl, som adskilte sig meget fra det danske overgærede husholdningsøl. Herved lærte J.C. Jacobsen mere om det videnskabelige i at fremstille øl, idet han lærte en ny form for ølfremstilling med en anden slags gær. Da J.C. Jacobsen blev ældre, oprettede han i 1871 et forskningslaboratorium, der skulle arbejde med det fysiologiske og kemiske grundlag for ølfremstilling.
Alt dette fortæller, at man i Danmark på dette tidspunkt begyndte at interessere sig for den videnskabelige baggrund for de processer, som man allerede kendte til.

På det sociale plan havde arbejderne på Carlsberg ikke særlig gode arbejdsvilkår. Arbejderne boede på bryggeriet, og der var mange restriktioner. Carlsberg bestemte bl.a. hvornår arbejderne måtte gifte sig, og hvornår man skulle være hjemme på bryggeriet om aftenen. Andreas Olsen som blev ansat på bryggeriet i 1897 fortæller, hvad han ved ansættelsen fik at vide:
"Men De må ikke komme for sent hjem. De skal være i seng kl. 10, hvis De ikke får speciel tilladelse til at komme hjem kl. 12. Hvis De kommer hjem efter den befalede tid, skal De henvende dem til natassistenten, og så er der en bøde på 2 eller 5 kr. til Valby Asyl."
Herudover vil jeg henvise til "Reglementet" s. 9 i Gamle Carlsberg - et stykke bryggerihistorie.
Dette viser, at arbejdernes forhold ikke var særlig gode, da de på deres arbejdsplads ikke havde nogen særlig mulighed for selv at bestemme over deres liv. Arbejdspladsen blev til deres liv, da de ikke havde mulighed for at foretage sig andet end arbejde.
Disse forhold fandtes dog ikke kun på Carlsberg, men på arbejdspladser over hele Danmark. Konsekvensen af disse arbejdsforhold var demonstrationer, hvor arbejderne krævede 8 timers arbejde, 8 timers fritid og 8 timers søvn. Denne dag kaldes i dag for arbejdernes internationale kampdag og afholdes d. 1. maj.

Centrale aspekter i Carlsbergs oprettelse

Christen Jacobsen blev født i 1773. Han ønskede at blive brygger, men på grund af stavnsbåndet, som bandt ham til en gård i Jylland, kunne han ikke flytte til København før 1. januar 1800. Stavnsbåndet blev egentlig ophævet allerede i 1788, men det ophævedes kun for børn under 14 og voksne over 36. For alle andre blev stavnsbåndet forlænget til d. 1. januar 1800. I 1788 var Christen Jacobsen 15 år, og han måtte derfor vente med at flytte til d. 1. januar 1800.
I 1800 flyttede Christen Jacobsen til København, og allerede i 1801 blev han bryggerknægt på Kongens Bryghus ved Københavns havn. I 1810 blev han gift, og på dette tidspunkt var han blevet bryggersvend. I 1811 får parret sønnen Jacob Christian Jacobsen. På dette tidspunkt driver Christen Jacobsen et lejet bryggeri og kalder sig derfor nu for lejebrygger.
I 1826 kommer bryggergården i Brolæggerstræde på auktion, og Christen Jacobsen køber den. Samme år bliver han valgt som en af tre direktører for Kongens Bryghus.
I 1835 dør Christen Jacobsen, og hans søn overtager driften af Bryggergården. I 1835 smager Jacob Christian Jacobsen en tysk øl, og herefter begynder han at rejse rundt i Tyskland for at lære om deres brygmetoder.
I 1846 ansøger J.C. Jacobsen om tilladelse til at opføre et nyt bryggeri i Valby. Han får tilladelse, og han navngiver det nye bryggeri Carlsberg. Den 10. november 1847 blev der for første gang brygget på Carlsberg, og denne dato betegnes derfor som Carlsbergs fødselsdag.